Calli og Morten nr 13 til dette års DM for senior. De havde begge debut i S**** (160). Der indløb fejl under de 3 runder men Calli tøvede ikke en gang og var top klar til opgaven. De har lært værdifuld erfaring af weekendens svære baner. 

Tak til Aveve og HesteHusetHusted for optimal fodring og udstyr.

En fantastisk uge til Herning Horseshow er ovre. Stor ros til DV for et flot stævne og arrangement.

Carlisco M og Morten var fejlfri og placeret i debut 150***World Ranking Class. Fantastisk runde og super stemning i Boxen. 

Vores hjemmeavlede BB blev placeret som nr 4 med Morten i sadlen i trøstefinalen i årets ungheste championat. ACDC og Madelen afsluttede CSI2 135 finale med en enkelt bom. Vores hjemmeavlede 6 årige Champagne og Madelen havde flotte runder i CSI2 130.

En kæmpe tak til Cathrine og Victor for stor hjælp og godt selskab under hele stævnet. 

 

 

Vi er meget stolte af vores hingst MB Birkegaardens Charmeur som fik begge hans afkom i finalen ved reg 5 følskue søndag den 3 august.

Vores hingsteføl MB Champagne blev dagens bedste springbetonet hingsteføl og vores hoppeføl MB Zenia blev udtaget til eliteaktionen. Moren til MB Champagne, er elitehoppen Lindvedgårds Cocktail som også er mor til vores to hingste MB Hopla’s Highlight (efter Heartbeat) og MB Hopla’s Diamond (efter Diamant de Revel). Moren til MB Zenia, er elitehoppen Zenobia. De to mødre er henholdvis 18 og 20 år gamle, og begge har opnået status som elitehopper.

Vi glæder os til at vise de to charmerende Charmeur afkom frem igen til eliteskuet.

 

MB Champagne på æresrunde

10383742_10204961249857411_5075454636160187880_o

 

Med til hingstekåringen i Herning havde vi MB Hoplas Highlight i youngster touren for 6 og 7 års inviterede equipager, MB Birkegaardens Charmeur i præsentationsklasserne for 4 og 5 års heste og MB Aagaardens Heartland i big tour.

MB Hopla’s Highlight opnåede placering i youngster klassen den første dag og opnåede en flot 5 plads i finalen med en meget imponerende runde hvor han sprang totalt overlegent.

Charmeur gik 3 flotte runder hvor han viste meget stor kapacitet. Han fik meget flotte ord med på vejen af de to dommere Jonny Hansen og Bo K. Møller. Desuden deltog han i gallashowet hvor han bevidste at han er meget cool! Han var upåvirket af det store setup, en hal med 7000 mennesker, musik og en masse larm.

Heartland var super fin den første dag og havde en enkelt trillebom i en svær MA**.

Efter at han deltog i gallashowet fredag aften blev han ret skræmt af det store setup, og var ikke sig selv resten af weekenden. Han tog dog nogle super fine spring især i den svære S klasse lørdag aften og vores indslag under gallashowet fik stor ros. Gallashowets tema i år var drømme. Vi havde allieret os med en vaskeægte comboy og meget dygtigt horsemanship pige, nemlig Joan Sartori Søe fra Ranch Elmehøj, og hun hjalp os med at finde det helt rigtigte udstyr så Morten, Madelen og Victor kunne lave et super indslag som Monty Roberts i årets kostume springning. Vi er så glade for at både Joan fra Ranch Elmehøj og Pernille Bendix fra little Creek ville hjælpe os! 1000 tak til begge piger. En stor tak til Joan for at have udvidet vores ordforråd med Yiihaar, Cowboy up, Gidiup, Yay og og indviet os i den fantatiske western verden.

Desuden fik Vagn overrakt blomster af Casper Cassøe og fik en flot hædersbevisning fordi alle vores 3 heste der var med i Herning i år er købt på Dansk Varmblods aktioner gennem årene.

 

 

 

Vagn fik en hædersbevisning overrækt af Casper Cassøe fordi alle vores 3 deltagende heste ved årets hingstekåring er købt på DV´s aktioner gennem årene.
Vagn fik overrakt blomster ved lørdagens aktion

heartland gallashow
Heartland under gallashowet

 

Victor og Madelen som cowboy og Rodeo Queen
Madelen og Victor som rodeo queen og cowboy under gallashowet

 

 

Hopla Herning
Hopla var flyvende i Herning

Til championatsfinalerne ved dette års JBK stævne blev begge vores heste placeret i finalen. Vores 4- årige MB Birkegaardens Charmeur og vores 6- årige MB Hoplas Highlight gik begge videre til finalen indenfor top ti. I alt gik de 20 bedste videre. Begge hingste gik to fejlfrie kvalifikations runder. Charmeur gik en super finale runde der blev belønnet med 8,2. De blev placeret som nr 4. Vi ønsker Charmeurs avler Heidi Østergaard Rasmussen stort tillykke.

Hopla sprang også overlegent i finalen og gik en nulrunde, som dommeren vurderede til 8,0. De blev placeret som nr 7. Stort tillykke til Marianne og Henrik V. Stald Hopla, som har avlet Hopla’s Highlight. 

Vi er stolte af at begge vores hingste blev placeret i finalen. Stort tillykke til Morten og resten af teamet i Odense