Flot stævne i Uggerhalne hos Helgstrand Dressage endnu engang. Madelen havde Carlisco M ( efter Cartani / Jalisco B) og Lillevangs Gaia ( efter Quidams Rubin) med i CSI*

Begge heste er nye at ride for Madelen. Det var Madelens og Carlisco kun andet stævne sammen og deres første udendørs. Carlisco gik debut i 140 i søndagens Grand Prix med bare en enkelt bom som rakte til en placering som nr 10. Der var kun 9 fejlfrie nulrunder i klassen med 70 starter.

Det er Morten der har redet og uddannet Carlisco igennem vinteren. Vi købte Carlisco i sommeren 17. Han er avlet af Ege Møller Slettness. Vi forventer meget af Carlisco og næste stævne for ham er DM for junior sammen med Madelen om 14 dage.

Madelen og Gaia har været et par siden marts og er ved at finde melodien sammen. De opnåede placering i 130 og viser gode takter for fremtiden.