Så er dette års Christmas Show slut. Endnu en gang har Danish Derby Horse Show arrangeret et fantastisk flot stævne. Det er en stor fornøjelse at ride til sådan et professionelt arrangeret stævne.

Stort tillykke til alle vores dygtige ryttere. Katrine Nielsen på Pontiac har haft et meget flot stævne. Bla en 4 plads i sølvtur, placering i Youngster Tour og den bedste 6 års i sølv finalen. Anne Hou Christensen og Crak har redet nogle flotte runder. Parret har nået langt på få måneder. Det bliver spændende at følge Katrine og Anne i fremtiden

Med Mikkel i sadlen debuterede Calida i MA med kun en enkelt bom og opnåede en 2 plads i bronzetur. Mikkel afsluttede med en flot 4 plads på Siri Six i acumulator springningen. Morten er gået all in på Heartland og har haft den bedste tid i næsten hver klasse men desværre en bom.

Vi har mange dygtige ryttere fra NDRK, Frederikke Smed Busse fik bla en 3 plads i sølvtur og Sofie Smed Thomsen opnåede også placering. Sej lille klub vi har😀